Ofte stillede spørgsmål

Når du ønsker at blive kunde hos inco Cash & Carry eller er ny kunde, er det naturligt at have en række spørgsmål. Herunder har vi samlet de oftest stillede spørgsmål. Har du andre spørgsmål du ikke kan finde svar på, er du velkommen til at kontakte Kundeservice.

Hvor mange inco Cash & Carry butikker findes der?
Vi har tre Cash & Carry butikker, i Kødbyen i København, i Glostrup og i Tilst ved Aarhus.

Hvis du har kort til inco København, gælder dit kort i inco Glostrup og omvendt. Har du kort til inco Aarhus, gælder dit kort kun i vores butik i Aarhus. 

Hvad kræver det for, at kunne blive kunde hos inco Cash & Carry?
For at blive kunde skal du have en virksomhed, der har et gyldigt CVR-nummer. 

Koster det penge at blive oprettet som kunde hos inco Cash & Carry?
Nej, det er ganske gratis.

Hvordan bliver jeg kunde hos inco Cash & Carry?
Du har to muligheder. Du kan enten møde personligt op i én af vores tre butikker, eller du kan tilmelde dig online ved at klikke på nedenstående link og udfylde formularen:

Klik her for at oprette dig som kunde i inco København/Glostrup. Eller Klik her for at oprette dig som kunde i inco Aarhus.

Når du er oprettet, skal du afhente dit kundekort i din lokale butik. Hvis du har en forening uden CVR-nummer, skal du medbringe vedtægter. Driver du en svensk virksomhed, skal du medbringe dit registreringsbevis fra Skatteverket.

Kan jeg få et ekstra kort?
Står du og skal bruge et ekstra kort til inco Cash & Carry, måske til en af dine ansatte, skal du kontakte kundeservice enten ved personligt fremmøde i din lokale butik eller på mail: inco København: inco@inco.dk, inco Glostrup: kundeservice@incoglo.dk eller inco Aarhus: kundeservice@incoarh.dk

Hvad hvis vi flytter eller får nyt CVR nummer?
Hvis du flytter, skal du blot give os besked – så retter vi informationerne. Det kan du gøre ved at sende en e-mail til inco København: inco@inco.dk,  inco Glostrup: kundeservice@incoglo.dk eller inco Aarhus: kundeservice@incoarh.dk. Du kan også komme forbi kundeservice i din lokale butik.  

Får du nyt CVR nummer – skal du have et nyt kundenummer – dvs. oprettes igen. Kontakt kundeservice så klarer vi den hurtigt.  eller opret dig på ny. Klik på ét af følgende links for at tilmelde dig på ny: København/Glostrup eller Aarhus.

Hvad skal jeg gøre første gang, jeg skal handle hos inco Cash & Carry?
Dit kundekort er dit adgangskort og skal medbringes og fremvises ved enhver foranledning. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du handler i inco, er du altid velkommen til at spørge i vores kundeserviceafdeling. Du finder vores kundeserviceafdeling ved indgangen i din lokale butik.

Skal alle køb betales kontant?
Du kan betale kontant eller med Dankort, Visa kort, Mastercard m.m. Vi gør dog opmærksom på, at der pålægges et betalingsgebyr (0,80% på danske kort og 1,95% på udenlandsk udstedte kort) på følgende korttyper: Mastercard, Eurocard/Mastercard, Visa, V Pay og Diners Club. Er du en offentlig institution, kan du betale via EAN-nummer.

Kan jeg returnere mine varer?
Har du købt forkert eller for meget, kan du returnere dine varer i Kundeservice. Varerne skal være i ubrudt emballage og salgbare. Vi tager dog ikke køle-/frostvarer retur. Det vil sige varer fra Kød & Pålæg, Ost & Køl, Frugt & Grønt, Fisk samt Frost.