Velkommen til De Små Giganter
Passion for danske varer
I over 100 år har vi været stolte af vores sortiment og ikke mindst vores evne til at udvikle det.
Vores samarbejdspartnere strækker sig fra de kæmpestore på det danske marked, til de udenlandske aktører og ikke mindst til de helt små aktører, som helt sikkert har potentiale til at vokse sig større.
Som bekendt er vi en leverandør til alle. Vores kunder styrer vores sortiment, udvalg og bredde, således man altid vil finde varer, som falder i den enkeltes smag.
Hvem er De Små Giganter?
"De Små Giganter" er ikke en lukket klub, men dog alligevel.
Vi har opsat 2 simple kriterier for, hvem vi kalder for "De Små Giganter":
◼ Dansk producent
◼ Danske produkter – og gerne lokalt produceret
Aktuelle Små Giganter: New Loop / Agrain (Mel og crackers) / BananaCph (vegansk dessert) / Reduced (Fond) / Hostile (Hot Sauces) / Umami Sauce / Sweet North (flødeboller) / Nørrebro Likør / Nordic Snails
Hvad De Små Giganter vil give dig
Masser af historie! Så kort kan det siges.
De Små Giganter er passionerede leverandører, som alle har dét tilfælles, at deres produkter har en god, spændende historie. Flere gange i løbet af et kvartal vil du derfor opleve "De Små Giganter" i vores butikker.
”Mad med en historie smager bedre”.
Aktuelle Små Giganter

New Loop
Læs mereNew Loop - et dansk pantsystem til vaskbar emballage!
New Loop er et cirkulært pantsystem, der vasker og klargør brugte New Loop kopper til genbrug og senere genanvendelse, når kopperne ikke længere kvalitetsmæssigt kan genbruges.
Kopperne, som har termoeffekt, findes i to størrelser og kan købes i butikken i København:
Small 42 x 25 cl (vnr. 347446) til kr. 262,50 inkl. pant (á 4 kr/kop)
Large 40 x 43 cl (vnr. 347445) til kr. 250,00 inkl. pant (á 4 kr/kop)
Agrain
”Agrain® er en dansk virksomhed, som upcycler den tilbageværende kornmasse fra øl- og whiskyproduktion, kaldet mask, til et økologisk og bæredygtigt specialmel. Ved at upcycle giver vi de maltede og mæskede korn en ekstra chance, og vi er dermed med til at mindske det globale fødevaretab.
Vi tilbyder nye velsmagende hverdagsprodukter til forbrugeren og giver alle mulighed for at tage klimadagsordenen med, når der handles ind. For hver pose med 500 g mel fra Agrain®, kan der spares 2 m² landbrugsjord. Vi bruger ikke vand i produktionen af vores mel, og CO2-emissionen fra vores produktion er 0,59 CO2eq pr. kg mel (uemballeret)* - langt fra det globale gennemsnit for hvedemel, som du kan erstatte med Agrain® maskmel.
Agrain® maskmel er med et højt fiber- & proteinindhold et godt og bæredygtigt tilskud til dit brød og bagværk. Med melet som grundingrediens, producerer vi Crackers, Crisps, Granola og melblandinger.
Vi samarbejder med danske økologiske bryggerier og destillerier, for at mindske madspild og udnytte ressourcer der ellers ville gå tabt.
Vores mission hos Agrain® er hele tiden at udvikle nye madvarer, der tilfører nye smage og muligheder, til vores daglige måltider. Vi mener at det er muligt at producere, bæredygtige, økologiske velsmagende produkter, uden at gå på kompromis med kvalitet eller smag.”
* Beregningerne er lavet af tredjeparts bureau (RE-VIU).
- Agrain
Maskmelet fås i varianterne: Pilsner, IPA, Stout og Whisky.
Desuden fås crackers i varianterne Havre og Havsalt, samt melblandingerne Rugbrød og Tebolle. Herudover også et udvalg af crisps.

Nørrebro Likør
Klik for udvalg og priser (kræver login)Nørrebro Likør
"Vi er en ung likørvirksomhed grundlagt i 2021 i hjertet af Nørrebro. Vores passion er at lave smagfulde likører, som vi er vilde med – og som vi derfor har lyst til at dele med andre".
"Vi producerer kvalitetslikører uden tilsætningsstoffer, stabilisator og E-numre. Produktionen er omhyggelig og uden brug af diverse maskiner, hvilket gør, at du får et naturligt produkt, der smager fantastisk og har et ufiltreret finish med en lille kant af aromatisk citrusolie i toppen.
Nørrebro Likør arbejder med både syn, duft og smagssanserne. Vores Limoncello er – noget utraditionelt – tilsat citronsaft, og selvom Italienerne måtte ”korse sig”, så er det et valg, vi har truffet, da det forlænger smagsoplevelsen og skaber ekstra dybde og sødme til smagsprofilen".
- Nørrebro Likør
Varianter: Limoncello, Arancello og kaffelikør

Nordic Snails
Klik for udvalg og priser (kræver login)Nordic Snails
"Bæredygtig produktion fra frilandsfarm.
Manuelt håndteret fra primærproduktion til slutprodukt.
Skabt med passion og nænsomt tilberedt for bedste smagsoplevelse.
Nordic Snails drives af iværksætter parret Ditte og Carsten der selv har en frilandsfarm ved Roskilde.
De har begge en årelang passion for at spise traditionelle snegle i hus med hvidløgssmør, hvilket inspirerede dem til at undersøge muligheden for at drive en farm med snegle i Danmark. Dette var tilbage i 2016. Konklusionen var at det bestemt var muligt at dyrke den typiske farmsnegl af arten Plettet Voldsnegl, som vokser hurtigt og egner sig til klimaet i Danmark.
Siden 2017 har parret produceret sneglekød og sneglekaviar til danske og nordiske restauranter. I 2021 fik de lanceret de første spiseklar detailprodukter, Escargots på dåse, med forskellige smage og egnet til tapasbordet.
Senere i 2021 indledte Nordic Snails et samarbejde med en Litauisk bæredygtig frilandsfarm der, sideløbende med deres egen produktion, kunne supplere dem med flere råvarer, da behovet steg.
Dette samarbejde sikrer at Nordic Snails kan leve op til fremtidens efterspørgsel.
Alle Escargots er lagt på dåse og produceret i Danmark og så vidt muligt med lokale og økologiske
råvarer."
- Nordic Snails

Hostile hot sauces
En hot sauce, der smager af mere end bare den stærke chili. Manden bag er født og opvokset i det sydlige Californien, hvor hot sauces er en selvfølgelighed. Og derfor er det også en selvfølgelighed, at det skal være en god kvalitet, der komplimenterer ethvert måltid.
Find bl.a. varianterne: West coast heat, jalapeño & lime, ginger habenero og roasted garlic.

Sauce Umami
Klik for udvalg og priser (kræver login)Sauce Umami
"Hos Sauce Umami er vi faktisk ret stolte af at kunne præsentere dig for de første og eneste ægte økologiske emulgerede saucer på markedet.
Klassisk Béarnaise, Chili Béarnaise og Hollandaise, der alle er pisket med rigtigt smør, rigtige æggeblommer og vores helt ”egen” Béarnaise-essens, estragon og krydderier, præcist som en kok ville gøre det i et professionelt køkken.
I Sauce Umamis køkken er valget af gode, ægte råvarer altafgørende for slutproduktet, og derfor har vi udelukkende valgt de bedste kvaliteter, lige fra rigtigt økologisk dansk smør, danske økologiske æg — til selve sjælen i vores saucer — nemlig ”essensen”, der skal give saucen den helt perfekte syrebalance."
- Sauce Umami
Varianterne: Béarnaise, Chili Béarnaise, Hollandaise 180g/glas

Sweet North
Sweet North
Ærli' flødeboller er udviklet i et køkken på Fyn, hvor Michael ønskede at skabe en flødebolle med den perfekte smag.
Han beskriver resultatet således:
Chokoladen: Overtrukket med 60% økologisk chokolade, for at give den perfekte crunch og sikre den perfekte balance mellem sødme og bitterhed.
Skummet: Grundet opskriften kan skummet i Ærli' Flødebollen holde sin cremede og fyldige konsistens markant længere end andre specialflødeboller. Vi tilsætter citronsyre for at give et afbalanceret modspil til chokoladens bitterhed og skummets sødme.
Bunden: 60% økologisk chokolade, tilsat knasende kakaonibs (ristede kakaobønner), der giver det optimale modspil til de resterende elementer.
Føres i varianter med og uden kokos og kan findes på køl og frost i Glostrup.

Reduced
Reduced - økologisk fond
"Vi har ikke tilvalgt bæredygtighed. Det er selve grundlaget for vores virksomhed.
Vi bruger stort set kun overskudsråvarer:
- Æglægningshøns, som ellers for det meste bliver til biogas, når de ikke kan lægge flere æg.
- Strandkrabber, som er en invasiv art - der er alt, alt for mange af dem i havene. Der er så mange, at fiskerne ikke må kaste dem ud igen, før de har aflivet hver enkelt.
- Tyrekalve fra mælkeproduktionen, som ellers var blevet aflivet ved fødslen - lige nu får kun ca. 10% af dem lov at overleve - det tal vil vi gerne påvirke positivt.
- Grimme grøntsager, som ikke kan sælges i butikkerne.
Historien er god: Danskproduceret fond, danske af overskudsråvarer. Altsammen økologisk og uden tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler.
Vi er en innovativ fødevarevirksomhed. Vi er specialister i at skabe fødevareprodukter og smagsforstærkere af høj kvalitet på upcyclede råvarer.
Vores er mission er at reducere madspild ved at anvende grøntsager, protein og andre næringskilder som er tilovers i fødevareindustrien. Altid med fokus på smag, kvalitet og bæredygtighed.
Lige nu bruger vi al vores tid på at producere udvikle fermenterede smagsforstærkere. Formålet er skabe endnu mere smag på hvad andre betragter som spild.
Vi skal blive ved med at udvikle os og udfordre hvordan vi tænker på råvarer og fødevareprodukter. Indtil nu har vi lært, at det tager tid og kan være frustrerende.
Men - forhåbentlig kan vores tilgang til fødevareproduktion bidrage til reduktionen af madspild og samtidig bringe sunde og velsmagende fødevareprodukter ind i manges hjem og køkkener".
- Reduced
Kalvefond, skaldyrsfond og grøntsagsfond fås alle både i gl. á 200 ml og i ps. á 1 kg

Banana Cph
Banana Cph
"I Banana producerer vi is, brød og shakes baseret på "grimme", modne, økologiske bananer. Bananer som ellers ville blive kasseret på grund af udseende eller overmodenhed. Men netop disse bananer er selve livsnerven for Banana.
De er modne, søde - og udgør den perfekte base til vores is, brød og shakes. Og overflødiggør enhver form for tilsat raffineret sukker.
Bananer er en af verdens mest spildte fødevarer. Allerede i første led i værdikæden hos farmerne kasseres 40% alene på grund af udseende. Og i supermarkederne smides hver dag millioner af bananer ud, på grund af udseende og modenhed.
En skærende kontrast til det, verden kalder på. Og det forbrugerne kalder på.
I Banana tænker vi cirkulært, bæredygtigt og kompromisløst. Det er kernen i vores DNA. Vi producerer produkter der taler til både smagsløg og samvittighed. Indpakket i et moderne, æstetisk brand, som ræssonerer med tidens forbrugere.
Rejsen er kun lige begyndt. Mahalo!"
- Banana Cph
Kokostrøfler, banankage, chokoladekugler og karamelsauce. Findes på frost.

Til vores leverandører: Vil du gerne være en af "De små giganter"?
Send os en mail med din kontaktinfo, så er du godt i gang.
Ja tak, send mig information