New Loop Pantsystem - vaskbar emballage

Hos New Loop arbejder vi for en fremtid uden engangsaffald – en cirkulær løsning for caféer, der gør det nemt at skifte til genbrugelig emballage. Vores pant baserede system er inspireret af velkendte løsninger som Dansk Retursystem og sikrer en enkel og bekvem oplevelse for både caféer og deres kunder. 

Gennem den unikke pantkode på hver kop, udbetaler New Loop panten direkte til gæstens ApplePay, GoogleWallet eller kreditkort. Koppen sendes til vask, klar til endnu en god kop kaffe.

Lyder det interessant for dine gæster og dig? Så kan du blive en del af pant “fællesskabet” som inco kunde.

Sådan gør du - det er helt enkelt

  1. Køb New Loop kopperne i inco i Kødbyen eller Glostrup.  

  2. Opret dig som pantpunkt hos New Loop*  

  3. Sælg din kaffekop med 5 kr i pant.  

  4. Medbring de brugte kopper til inco og få din ekstra pant retur.  

*Når du bliver oprettet som New Loop pantpunkt får du uden beregning materiale (bordskilte, klistermærker og SoMe elementer) med, så det er tydeligt for dine gæster/kunder at du er en del af New Loop.

New Loop kaffekopper

i København og Glostrup

Kaffekopperne med termoeffekt findes i 3 størrelser:

25 cl /8 oz (vnr. 374532) 40 stk.

43 cl /12 oz (vnr. 374533) 40 stk.

47 cl / 16 oz (vnr. 374534) 28 stk. 

Hver kop har en pant på 4 kr. ekskl. moms - som gæsten/kunden betaler. 

New Loop softdrinkskopper

i København og Glostrup

Softdrinks kopper i 2 størrelser:

40 cl (vnr. 374535) 28 stk.

50 cl (vnr. 374536) 20 stk.  

Softdrinkkrus er lavet af ISCC-PLUS certificeret materiale med brugt fritureolie som hovedingrediens – faktisk reduceres det fossile indhold med 74%, hvilket sænker CO2 aftrykket på New Loop kopperne radikalt, samtidig med at der stadig leveres et mange gange genbrugeligt og efterfølgende genanvendeligt materiale. Polypropylen PP, et transparent og genbrugeligt og efterfølgende genanvendeligt materiale, der er BPA-frit. De er produceret i Tyskland med fokus på kvalitet og holdbarhed. 

Hver kop har en pant på 4 kr. ekskl. moms - som gæsten/kunden betaler. 

Et cirkulært retursystem

Skal du holde firmafest, sommerfest, studenterfest eller andre begivenheder, hvor der skal bruges ølkrus eller kaffekopper - uden gæsten betaler pant?

Efter endt event, så leverer du blot de brugte kopper retur i inco, som derefter udbetaler panten + ekstra pant.

Har du spørgsmål, så tøv endelig ikke med at kontakte vores butikker.

New Loop returboxe

Sælger du mere end 400 to go kopper om ugen? Så lad New Loop håndtere pantudbetalingen samt vasken.  

New Loops returboxe fåes både til indendørs og udendørs brug. Returboxen som står udendørs skal ikke bruge strøm, da den kører på solceller.  

 

Lejepriser:  

1500 kr. pr måned. 

1000 kr. pr uge. 

300 kr. pr døgn.  

 

Kontakt New Loop for et tilbud på returbox til din virksomhed.  

Sådan fungerer det

New Loop gør det nemt for dine kunder at nyde deres kaffe uden at producere mere affald.

Skænk kaffen i en New Loop kop

Baristaen skænker kaffe i en New Loop kop og giver den til kunden, som betaler 5 kr. i pant for koppen.

Byt og få mere kaffe

Skal kunden have ny kaffe? Intet problem De afleverer den brugte kop og får en ny kop kaffe uden at skulle betale pant igen.

Returnér koppen

Når kaffen er drukket, kan kunden returnere koppen og få sin pant retur, eller aflevere den ved en af New Loops andre returpunkter.

Indsamling

Cafémedarbejderen samler alle brugte kopper i en transportkasse.

Afhentning og returnering

Returnér de brugte kopper i inco og få ekstra pant retur (0,74 kr. pr. kop). Efterfølgende sendes kopperne til vask - nu klar til genbrug. Husk at fylde op med rene kopper fra inco.