Kasse & Kundeservice

I Kasse & Kundeservice er vi tæt på kunderne og er med til at give dem en god oplevelse, hver gang de besøger inco. I kassen er vi det sidste møde med kunden, mens Kundeservice ofte er et af de første ansigter, kunden møder. Fælles for begge roller er, at vi hjælper kunderne godt videre og er en vigtig del af deres oplevelse i butikken.

 

Nysgerrig på et job i Kasse & Kundeservice? Så tag et kig på vores ledige stillinger. Finder du ikke lige det rette, er du også altid velkommen til at søge uopfordret via vores emnebank.

I kasselinjen

Som kasseassistent er man det sidste stop, inden kunden forlader butikken. Vi sørger for, at betalingen går nemt og hurtigt, og møder kunderne med et smil og god service. Vi arbejder sammen i kasselinjen og hjælper hinanden, når der er travlt. Samtidig sørger vi for, at området er pænt, rent og ryddeligt, så kunderne får en god afslutning på deres tur i inco. I kassen kan man arbejde fuldtid eller som deltidsmedarbejder hver anden weekend.

 

I Kundeservice

I Kundeservice er vi ofte et af de første ansigter, kunderne møder i inco. Vi tager imod kunderne, svarer telefonen med et smil og hjælper med at finde svar eller få kunden videre til den rette kollega. Ud over den direkte kundekontakt har vi også forskellige administrative opgaver. Vi arbejder blandt andet i Navision og Microsoft Office. I kundeservice-teamet, er vi typisk 2-3 kollegaer på arbejde sammen. Vi er et blandet team, hvor nogle arbejder fuldtid og andre deltid, på både hverdage og i weekender.

 

Uanset om du arbejder i kassen eller Kundeservice, bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på, at kunderne får en god oplevelse.