Salg & Administration
Salg og administration er med til at få hele inco til at hænge sammen. I salgsafdelingen er vi tæt på kunderne, leverandørerne og den daglige handel, mens administrationen arbejder bag kulissen med at få butikkerne til at fungere.
Nysgerrig på et job i inco? Så tag et kig på vores ledige stillinger. Du er også altid velkommen til at søge uopfordret via vores emnebank.
Salgsafdelingen
I salgsafdelingen arbejder vi med mennesker. Det handler om de relationer vi får til vores samarbejdspartnere, den gode kundeservice og om at skabe salg, der giver værdi for både kunden og inco. Man er tæt på kunderne og lærer dem at kende, samtidig med at du har kontakt til leverandører og kolleger på tværs af inco.
Et salgsjob kan have mange former. Som telesælger er hverdagen for eksempel en blanding af kundeservice, opsøgende salg og besvarelse af kundehenvendelser. Det ene øjeblik ringer du til en ny kunde og byder dem velkommen i inco. Det næste hjælper du en kunde med et spørgsmål om en levering eller finder en pris på en bestemt vare. Der er ikke to dage, der er ens, og du får dit eget salgsansvar. Samtidig er du en del af et team, hvor I deler viden og hjælper hinanden.
Administration
Bag kulisssen sidder kolleger, som får hverdagen til at fungere. HR, Marketing, Økonomi og den øvrige ledelse arbejder tæt sammen med butikkerne og hjælper med alt det, der skal være på plads, for at medarbejdere og butikker kan lykkes. Her er opgaverne mange. Blandt andet at passe på vores medarbejdere, understøtte driften, skabe synlighed omkring inco og fremme salget og den gode kundeservice.
Sammen om inco
Uanset om du arbejder med salg eller administration, er du en del af en arbejdsplads, hvor forskellige fagligheder skal spille sammen. Nogle er tæt på kunderne og varerne, mens andre sørger for, at rammerne omkring dem fungerer. Fælles er, at vi hjælper hinanden og arbejder for, at kunderne får den service og de varer, de kommer efter.