Salgsleder

Som salgsleder er du tæt på både kunder, varer og kolleger. Du er afdelingschefens højre hånd og er med til at få hverdagen i afdelingen til at fungere. Du går forrest på gulvet, hjælper med at koordinere dagens opgaver og sørger for, at kunderne får den gode service. Samtidig fylder du varer op, trimmer hylder og sørger for, at butikken altid ser flot ud.

 

Nysgerrig på et job i inco? Så tag et kig på vores ledige stillinger. Finder du ikke lige det rette, er du også altid velkommen til at søge uopfordret via vores emnebank.

Tæt på driften

Du har ansvar for den daglige drift i afdelingen og er med til at få et team på typisk 8-12 kolleger til at spille sammen. Du fordeler opgaver, følger op og hjælper til, hvor der er brug for det. Du har ikke personaleansvar, men du er en vigtig del af den daglige ledelse. Det er også et job, hvor du tager fat. Der bliver flyttet mange varer og tunge kasser i løbet af dagen, og salgslederen er med, når der skal fyldes op. I nogle afdelinger arbejder man også i frostrum eller andre kolde områder. Her er vi naturligvis altid klædt godt på til opgaven.

 

Købmandskab og kundekontakt

Du er tæt på både kunder og leverandører. Du melder varer ind og ud af sortimentet, følger op på salgstallene og bruger din viden til at skabe en god afdeling. Du får ansvar og mulighed for at tage initiativ, men du står aldrig alene.

 

Mulighed for mere

Måske er salgslederrollen lige det, du søger. Måske får du undervejs lyst til mere ansvar. Som salgsleder får du erfaring med ledelse og drift tæt på hverdagen og et godt springbræt til næste skridt, hvis det er den vej, du vil.

 

Arbejdstider der hænger sammen

Vores arbejdstider følger butikkens åbningstider. Butikken har åbent fra kl. 6.00-17.00 på hverdage og fra kl. 6.00-14.00 i weekenden. Så der er også plads til familie, venner og fritid.