Uddannelse i inco

Skal du med på holdet?

I årevis har vi uddannet en masse talentfulde elever, og vi må indrømme, at vores elevuddannelse er ret imponerende.

Alle elever gennemgår rotationsophold i alle butiksafdelinger samt en periode i bogholderiet, salgsafdelingen og marketing. Vores uddannelse fremhæver vigtigheden af at være autentisk, kunne bidrage til et fællesskab som individ og værdsætte frihed under ansvar.

Få indblik i uddannelsen

Vil du vide mere om, hvordan det er at starte din karriere som elev hos inco? I vores video tager vi dig med ind i hverdagen, hvor du kan møde vores engagerede elever og høre om deres erfaringer.

Hos inco får du ikke bare en uddannelse – du bliver en del af et dynamisk og socialt fællesskab, hvor du udvikler dig både fagligt og personligt. Som elev hos os bliver du udfordret, inspireret og får mulighed for at tage ansvar fra dag ét.

Dine ambitioner begynder hos inco

Uanset om du søger et fritidsjob, erhvervspraktik eller blot ønsker at udforske arbejdsmarkedet, er inco stedet, hvor du kan udvikle dig og nå dine mål.

Vi værdsætter dine ambitioner og tilbyder et inspirerende miljø, hvor du kan vokse – både fagligt og personligt.

Send os en uopfordret ansøgning eller hold øje med vores jobopslag her på siden. 

Udtalelser fra elever

Vores elever er kernen i vores arbejdsplads, og deres oplevelser siger alt om, hvad det vil sige at være en del af inco.

At være i praktik hos inco, er en fed oplevelse,
hvor du lærer mange forskellige ting.

– Julia

Det har været meget lærerigt og anderledes
på den gode måde!

– Viktoria

Årets Læreplads 2020

November 2020 var vi så heldige at være nomineret i ZBC’s konkurrence om at blive ”Årets Læreplads 2020”. En af vores dygtige elever indstillede os og hans begrundelse var blandt andet: ”Man har frie hænder til at fordybe sig i det faglige område, man brænder for.

Der er et stærkt sammenhold blandt kollegaer, og alle løfter i flok. En rigtig læreplads, hvor man kan blive til noget”. Vi løb ikke med en sejr, men vi føler os alligevel som verdensmestre.