BLUS

Det nye BLUS er på gaden, og denne gang fejrer vi Danmark og de fantastiske råvarer, produkter og madprofessionelle, vores skønne land og folk byder på.

Vi sætter en ære i at hylde den danske højsæson og fremhæve produkterne, når de er allerbedst.

I magasinet giver vi dig derfor et samlet billede af Danmarks imponerende køkkenhave.

 

I BLUS 13 kan du også lytte til flere af historierne som podcasts. Vi har bl.a. mødt stjernekokken og ildsjælen Søren Gericke til en snak om smagen af Danmark, gastronomi og danske råvarer i sæson.

Lyt også med, når landmand Bertel Hestbjerg og slagter Michael Museth fortæller om deres produktserie Bertel x Museth, som er danske økologiske charcuteriprodukter på højde med Middelhavslandenes klassikere.

I magasinet møder du også Danmarks første to-stjernede Michelin-kok, Francis Cardeneau, som har kastet sig ud i et nyt fødevareeventyr og udviklet en produktserie af smagfulde danske convenience-bælgfrugter.

Alt dét og meget andet kan du opleve i det nye BLUS.

BLUS PODCAST

Vi gentager succesen og udgiver igen BLUS podcasts. Dermed kan du lytte til spændende interviews med branchefolk – i køkkenet, på farten eller lige når det passer dig. Find alle afsnit i din favorit podcast-app ved at søge på BLUS.

 

Bertel X Museth

Lyt til podcasten, hvor Søren Kyed, gastronomisk chef ved Dansk Cater, inviterer Bertel Hestbjerg og Michael Museth i studiet til en snak om charcuteri, danske kvalitetsråvarer, godt håndværk og gamle traditioner. Bertel Hestbjerg og Michael Museth står bag Bertel x Museth, som er en produktserie af økologiske danske charcuteriprodukter til foodservice.

 

Intet slår friske danske råvarer 

Søren Gericke er en af Danmarks allerførste stjernekokke, og han har altid været drevet af en dybfølt begejstring for naturen, håndværket og friske råvarer. Som han siger, kan man ikke snyde naturen, for så får man bare et dårligt resultat. BLUS har mødt ham til en hæsblæsende podcastsnak om smagen af Danmark, gastronomi, og hvorfor danske råvarer altid har været vigtigst.

 

Lyt til podcasten på din fortrukne platform

DET BEDST MULIGE GRISELIV

Kom tæt på Bertels Gris

Bertel Hestbjerg gør en dyd ud af både dyrevelfærd og biodiversitet på familiegården St. Hestbjerg, hvor han driver økologisk griseproduktion på en måde, der tager hensyn til dyrenes instinkter og velfærd. Tag med på gården og oplev, hvordan Bertels Gris render rundt i skyggen af poppeltræer, roder med trynen i muld og småbuske og hver dag håndfodres med frasorterede økologiske rodfrugter.

 

Læs interviewet med Bertel Hestbjerg i BLUS magasinet

REGENERATIVT LANDBRUG

En sund jord giver sunde fødevarer

Foodprint Nordic arbejder for at fremme dyrkningen af regenerative fødevarer og ser mad som vores vigtigste redskab til at løse nogle af verdens udfordringer. Nøglen til succes findes i netværket med spisesteder og fødevarevirksomheder, som er med til at drive lokal forandring. Én af de nyeste virksomhedsmedlemmer er Inco Cash & Carry

 

Læs mere om regenerativt landbrug i BLUS magasinet

Tidligere udgivelser