BREAKING NEWS! Årets bedste julegave – Det Økologiske Spisemærke består
Som fødevaregrossist er det med stor glæde, at vi kan dele nyheden med alle i de økologiske fødevarers fællesskab om, at Det Økologiske Spisemærke består.
Argumenterne har således fået Fødevareministeriet til at genoverveje en tidligere beslutning og besparelse i Finansloven om at lukke ned for Spisemærket. Der er blevet lyttet, og dermed kan styrken ved Det Økologiske Spisemærke fortsætte. Det indebærer bl.a. de statskontrollerede kontroller samt valide måltal for, hvordan det enkelte spisested arbejder med økologien som råvarer, i tæt samspil med omstillingen til grønnere og mere klimarigtige måltider.
Der skal lyde en stor tak til alle, der har kæmpet for bevarelsen. Samtidig vil vi takke dem i de besluttende organer, som lyttede og genovervejede beslutningen, så Spisemærket får lov til at bestå med styrken i at være et statskontrolleret mærke, som man kan stole på.
Styrken ved Det Økologiske Spisemærke
Det er en styrke ved Det Økologiske Spisemærke, at der her konkurreres og måles ud fra de samme kriterier. Det sikrer bl.a., at kommunikationen til gæsterne sker på et kontrolleret grundlag ift., om man enten har bronze-, sølv- eller guldmærke i sine indkøb i køkkenet.
Som grossist understøtter vi desuden med data på alle indkøb, så det let og hurtigt kan gennemgå den statskontrollerede kontrol.
Spisemærket i fremtiden
Vi er sikre på, at Det Økologiske Spisemærke på længere sigt kan udvikles endnu mere, så det kan måles på bæredygtighed og madspild samt grønne og klimarigtige menuer. Det må være et mål, at man som gæst på sigt kan kende Co2-belastningen på den enkelte ret såvel som på produkt, tilberedning, emballage osv.
Vi kender betydningen af Det Røde Ø-mærke – dets troværdighed og den bagvedliggende kontrol i hele værdikæden og det kan vi som danskere være stolte af. Samme mål skal vi have for Det Økologiske Spisemærke i fremtiden.
Vil du have Det Økologiske Spisemærke? Vi hjælper dig godt i gang!
Det Økologiske Spisemærke er en gratis statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder, som viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer, der er økologiske. Både offentlige og private spisesteder kan få mærket, uanset hvilket storkøkken (fx kantine, café, restaurant, hotel) der drives.
Det Økologiske Spisemærke findes i tre udgaver:
Få overblik over dit økologi køb!
Kontakt vores salgsafdelinger, så hjælper vi dig med beregne din samlede økologiske andel, så du nemt og hurtigt kan ansøge om mærket.
Send en mail til nedenstående adresser eller tag fat i din lokale konsulent:
København/Glostrup: salgsafdelingen@inco.dk
Aarhus: kundeservice@incoarh.dk
Læs mere om Det Økologiske Spisemærke på www.oekologisk-spisemaerke.dk