
Alt med trøfler
De friske trøfler finder du i vores butikker op til højtiderne, som fx til nytår. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så skal vi nok holde dig opdateret. Er du helårs trøffelspiser så fortvivl ikke, vi har dem nemlig på glas i både store og små mængder. Er du trøffelolie fan, så har vi selvfølgelig også et stort udvalg af det i vores sortiment.

Opskrifter med svampe
Se opskrifter med svampe
Opskrifter med vildt
Se opskrifter med vildtLige nu er der højsæson for:

Champignon
Den kendte hvide champignon har en mild svampesmag og er god i både rå og tilberedt stand. Husk ikke at lægge dem i vand, da det dermed kan oplæse smagsstofferne, da de er vandopløselige.

Brun champignon
Den brune champignon er egentlig blot en lille Portobello svamp. Smagen er lidt mere markeret end hos den hvide almindelige variant, da den har et højere tørstofindhold. Desuden indeholder den også den 5. grundsmag Umami.

Kantareller
Kantareller har en ret nøddeagtig smag, som er ret kraftig i forhold til fx champignon og østershatte. Den er ikke velegnet til at spise rå, da den har en ret bitter smag, som dog forsvinder, når den bliver tilberedt.

Bøgehatte
Bøgehatten har en mild smag med et nøddeagtigt touch. Du kan anvende hele svampe og den er meget sprød, også efter at den er tilberedt.

Enoki
Enoki svampen kendes også under navnet Fløjsfod og det er en af de meste benyttede svampe i det asiatiske køkken. Kan anvendes i kolde retter (som fx salater og sandwich), men også i varme retter. Du skal dog være opmærksom på ikke at varme den for længe, da den dermed kan blive sej.

Karl Johan
Karl Johan er en af de meste kendte svampe, med et utal af anvendelsesmuligheder. Den kan spises rå, men kan selvfølgelig også tilberedes varm. Den har en dejlig mild og nøddeagtig smag.

Kejserhatte
Svampen har en meget kødfuld konsistens og en let nøddeagtig smag. Den kan både ristes, grilles og sauteres og den svinder meget lidt under tilberedningen Prøv den fx også rå, helt tyndskåret i en Carpaccio.

Portobello
Portobelloen er en brun champignon, som blot er vokset stor. Den indeholder den 5. grundsmag Umami og kan tilberedes på utallige måder, fx gratineres, sauteres, i wokretter eller grilles.

Shiitake
Shiitake svampen har en mild og nøddeagtig smag og er en meget brugt svamp i det asiatiske køkken. Den er især velegnet til retter med kød, fisk, fjerkræ og i sammenkogte retter og supper (fx misosuppe).