
Baseret på gamle slagtertraditioner
Bertel x Museth er dansk charcuteri skabt på stolte traditioner og gedigent håndværk. Det er slagterprodukter af økologisk kød fra Bertels Gris, som er nænsomt forædlet med tid og krydderier som eneste hjælpemiddel. Med Bertel x Museth får du produkter, som er forarbejdede på baggrund af viden og kærlighed til et fag, hvor kvalitet og tid er afgørende faktorer for resultatet. Saltning og smagsudtryk er nøje afstemt, og de lange tørretider er prioriteret højt. Det giver dig dansk charcuteri i verdensklasse.
Økologisk charcuteri fra Bertel x Museth er skabt ud fra et ønske om at tilbyde klassisk charcuteri i større skala – uden at gå på kompromis med hverken smag eller håndværket bag. Der er værnet om den høje faglighed, og med Bertel x Museth bringer vi det gamle slagterhåndværk ind i fremtiden.
"DANSK CHARCUTERIHÅNDVÆRK I VERDENSKLASSE"
Når smag, håndværk og det gode griseliv forenes
Michael Museth er uddannet slagter og stifter af Folkets Madhus i København. I over 30 år har han arbejdet som kok og slagter, og igennem Bertel x Museth samarbejder han og Cater Food om at skabe dansk charcuteri i større skala, der stadig er baseret på stolte slagtertraditioner og solidt håndværk. Bertels Gris er nøje udvalgt til konceptet, idet Bertels Gris netop er indbegrebet af kød fra dyr, der har levet det gode griseliv.
Med stor passion for bæredygtighed og høj dyrevelfærd skabes der hos Hestbjerg Økologi, hvor Bertels Gris opdrættes, plads til, at dyrene kan bruge deres instinkter og leve så naturligt som muligt. Det giver både glade dyr, smagfuldt kød og hele tre hjerter i dyrevelfærdsordningen. Inden for Bertel x Museth finder du en række smagfulde slagter- og charcuteriprodukter så som Noix de Jambon, Chorizo, Hestbjerg-skinken, Saussicon Sec m.fl.




