Vi tilbyder mere end mange andre gør
Vores sortiment er både bredt og dybt og noget vi er meget stolte af. Vi har over 37.000 varenumre inden for mange afdelinger, som fx fisk, spiritus, isenkram og kød & pålæg (læs mere om vores afdelinger herunder).
Som medarbejder i inco får du meget hurtigt dit eget ansvarsområde, hvor du vil få ansvaret for ind- og udmeldelser af varer og hermed også være med til at sortimentsudvikle inden for dit ansvarsområde. Ligeledes bliver arbejdet med den digitale verden (da vi jo har en app med adgang til vores sortiment) også en stor del af din hverdag.
Du kommer dagligt til at tale og forhandle med leverandører, da vi betragter vores leverandører som den vigtigste samarbejdspartner, så vi kan sælge varer. Sammen (eller alene) vil du få ansvaret for at lave salgsfremmende udstillinger og in-store kampagner.
Som ansat i inco Cash & Carry vil du fra dag 1 indgå i et fællesskab, hvor alle bidrager til at løfte opgaven sammen.
Dine kollegaer er også dine kunder, så den gode og venlige service skal (også) ydes her og at holde den gode tone.
"Jeg er glad for at kunne arbejde et sted, der giver mig plads og lov til at udvikle mig selv. Det giver mig udfordringer i min hverdag. Et sted, hvor ikke 2 dage er ens."
Fordele ved at arbejde hos inco
At arbejde hos inco giver også ekstra fede fordele og oplevelser! Her er nogle af dem:
- Gode og varierende arbejdstider - Få hverdagen til at hænge sammen.
- Lækker frokostordning - Gourmetmad hver dag i kantinen. Din madpakke bliver grøn af misundelse.
- Løbeklub - For dem der elsker at løbe (tempoet er til at følge med)
- Sociale arrangementer - Fra fredagsbar til årlige begivenheder– vi ved, hvordan man holder en fest!
- Smagfuld take-away – Fordi det gerne må være nemt hjemme hos dig.
- Gode personale konkurrencer - Vind alt fra madkurve til koncertbilletter!
- Personalerabatter - Uimodståelige priser som du ikke vil finde andre steder.
Og meget mere..
I november 2020 var vi så heldige at være nomineret i ZBC’s konkurrence om at blive ”Årets Læreplads 2020”.
En af vores dygtige elever indstillede os og hans begrundelse var blandt andet: ”Man har frie hænder til at fordybe sig i det faglige område, man brænder for. Der er et stærkt sammenhold blandt kollegaer, og alle løfter i flok. En rigtig læreplads, hvor man kan blive til noget”.
Vi løb ikke med en sejr, men vi føler os alligevel som verdensmestre.